Stefan Frich, 1.3.1879

Hr. Ivar Aasen!

 

Blandt Per Bø’s herboende Venner blev der straks efter hans Bortgang bragt i Forslag, at Venner af ham og hans tanker skulde samles om at reise ham en Mindestøtte eller paa anden Maade gjøre noget for at hedre hans Minne.

Dette Forslag har her fundet Tilslutning hos Mange, og Undertegnede ere derfor traadt sammen i Komité for at indsamle Bidrag og sætte en saadan Plan iværk. Vi har tænkt os at lade reise en Bautasten med passende Indskrift paa Haugen ved Vonheims Høiskolebygning; vi har tænkt os, at dette maatte være et heldigt Sted, fordi det var Per Bø selv meget kjært. Det er ham det fornemmelig skyldes, at Gudbrandsdalens Folkehøiskole i sin Tid tog Bolig i Gausdal; han har paa mange Maader støttet dens Virksomhed og knyttede store Haab til Høiskolesagens Fremtid.

Idet vi nu henvende os til Dem med Spørgsmaal, om De ønsker at være med paa dette Foretagende, skal vi udtrykkelig bemærke, at vi kun henvende os til de Mænd og Kvinder, der paa én Gang er personlige Venner af Per Bø og i væsentlige Punkter deler hans Tanker. Kun saadanne, om hvem vi tro at være sikre paa, at de har Glæde af at være med, ønsker vi at have med. Skulde der i Deres Naboskab være En eller Anden, som dette maatte være Tilfældet med, uden at vi er kommet til at sende ham denne Opfordring, ser vi naturligvis gjerne en saadan som Deltager. Men nogen almindelig Indsamling af Bidrag ønsker vi ikke.

Vi har tænkt os 5 Kroner som Bidragenes regulære Størrelse; dog modtages naturligvis ogsaa mindre Bidrag, og heller ikke skal det være nogen forment, der maatte ønske at give noget mere.

Bidragene med vedfølgende Navne bedes tilstillet Udskiftningsformand C. Kamstrup, Faaberg, inden Mai Maaneds Udgang d.A.

 

Faaberg og Gausdal 1ste Marts 1879.

 

Stefan Frich. Frits Hansen. C. Kamstrup. P. Kraabøl. S. Tollersrud

 

[Brevet er trykt og sendt til fleire; det einaste som er skrive for hand er namnet til Aasen.]

 

[Transkribert av Eirik Helleve for Ivar Aasen-tunet, i samarbeid med Nasjonalbiblioteket.]